Nyheder 2023

26. juni
Så gik der alligevel næsten 4 måneder inden jeg fik opdateret på vores hjemmeside.
Vi har været udenlands og udstille og har haft nogle hyggelige weekender uden de store placeringer men med gode erfaringer. Herhjemme har Helena på forårets udstillinger fået 2 DKKjunior certer, 1 juniorklub cert, 1 junior CACIB og 2 res. certer.
Vi har også været en tur i Norge hvor Gaia er blevet parret med Milo(Berntis X-Mas) så nu må vi "bare" vente og se tiden an om der kommer hvalpe ultimo august.
I denne uge kommer Skafti hjem fra Fyn, hvor han har været selskabshest i næsten 1½ år og endelig kom der regn - ca 15mm.
12. februar
I onsdag var vi til borgermøde i Tjelehallen med over 300 deltager. Planerne for Tjele energipark blev fremlagt med efterfølgende spørgsmål til projektet.
Lørdag var vi i Fredericia til international udstilling og Helena fik sine første certer kun 10 mdr. gammel - R.cert, jun.cert og jun.cacib. Gaia og Florence blev 3. vinder i hver sin klasse. Så det var en rigtig god dag.
5. februar
En dejlig weekend er gået med hygge, skovtur med hundene og et par rideture blev det også til.
28. januar
Helena og Gaia har været til skue i kreds 9. De vandt hver deres klasse, men blev ikke placeret i store ring.
Charlotte deltog i seniorhandling og fik en 4. plads.
23. januar
Her i weekenden har vi været på klubudstilling i Tommerup. En dejlig weekend i selskab med gode venner, samt uddeling af hitlistepræmier for 2022. Resultaterne var ikke de store, men Elvira var med for første gang efter hendes korsbåndsoperationer i efteråret og klarede det flot, trods hendes manglende pels på benene.
15. januar
Så kom juletræet på sin sidste rejse. Det blev nemlig kørt over til Birgit Agner's geder, som gladeligt begyndte at spise det.
14. januar
I dag har det været tørvejr så vi kunne komme ud på en ridetur. Det var dejligt
08. januar
I dag har vi været  i Østerild og kigge på gigant vindmøller. Det er helt vildt så store de er når man står tæt på dem
07. januar
I går var dagen hvor Florence skulle have haft hvalpe, men desværre gik hun tom. Så vi prøver igen i hendes næste løbetid som formentlig kommer til maj.
Alle er kommet godt over nytåret uden problemer og det er også blevet til et par rideture trods det meget regnvejr.
Kristian har brugt formiddagen på jagt med "naboen"
 
Charlotte og Kristian Skanborg | Hobro Landevej 66, Formyre, 8830 Tjele - Danmark | Tlf.: 6175 9255