De islandske heste stammer fra de heste, som vikingerne bragte med sig, da de bosatte sig på Island for mere end elleve hundrede år siden. Der har ikke været importeret heste til Island siden Vikingetiden. Derfor har vi i denne enestående hesterace Nordens eget, oprindelige fuldblod i form af de stærke, små töltere.
Naturen, som hestene har levet i gennem århundreder, har gjort dem sunde og hårdføre, og islændingenes krav til et alsidigt transportdyr i det uvejsomme terræn har skabt en usædvanlig pålidelig, stærk og behagelig ridehest, utrolig sikker på benene og med masser af temperament og løbevilje.
Den islandske hest er først og fremmest en brugshest, hvor den største vægt lægges på gode rideegenskaber. Den skal være modig og selvstændig, villig og samarbejdsvillig. Den skal være nem at holde og må have god tilpasningsevne og frem for alt et godt sind.
Den islandske hest er en alsidig ridehest for voksne, men egner sig også for børn. Den kan anvendes til alle former for ridning, lige fra skovture og familieridning til langdistanceridning og konkurrence.
Idealhøjden er mellem 132 og 140 cm i stang, men noget egentligt standardeksteriør tilstræbes ikke. Dog ønsker man en velproportioneret, let rektangulær hest med et tørt og karakterfuldt hoved. Halsen skal være lang, smidig og højt ansat, så at hesten kan rides i god holdning. Skulderen skal være lang og skrå, ryggen smidig og krydset bredt, skråt afskydende og muskelfyldt. Lemmerne skal være stærke, med godt markerede led og sener, men behøver ikke at være fuldstændig rette.
Alle farver, aftegninger og farvekombinationer er tilladt, ja endog velkomne.
Det er hestens gangarter, der mere end noget andet har banet vejen for den succes, som de islandske heste har fået i de senere år i det meste af Europa og Nordamerika.
Foruden de tre grundgangarter, som alle hesteracer formodes at beherske skridt, trav og galop, har islandske heste anlæg for yderligere to gangarter, tölt og pas.
Tölt & pas
Hestenes talent for de to ”ekstra” gangarter er vidt forskelligt. Nogle islandske heste foretrækker trav, andre tölt og nogle vil allerhelst gå pas. Netop dette gør ridningen utrolig interessant og udfordrende.
Ikke alle islandske heste mestre pas. I daglig tale defineres hestene som 4-gængere eller 5-gængere. Der findes også heste som har et udtalt talent for pas. De kaldes pasheste og har ofte stor løbeglæde.
Tölt
Tölt er en firtaks gangart med samme benflytningsrækkefølge som i skridt: højre bagben, højre forben, venstre bagben og venstre forben. Hesten har altid et eller to ben i jorden, hvor den i skridt altid har to eller tre ben i jorden. Der er ikke noget svæv, og det gør gangarten utrolig behagelig for rytteren.
Tölt defineres i som regel i tre tempi: Arbejdstölt, der er det langsomste, middeltempo og frit tempo. Frit tempo kan være meget hurtig. I arbejdstempo er hesten mest samlet, mens den med stigende tempo skal strække kroppen og dermed øge skridtlængden og gribe mere og mere fremad.
Idealet er en taktren, smidig og velrejst hest, som udstråler stolthed, løbeglæde og samarbejdsvilje. Der skal være harmoni mellem hest og rytter. Hestens hoved skal være foran den lodrette linie, halsen rejst, bagpart og ryg med i bevægelsen, og forbensbevægelsen med stor skulderfrihed og høj knæløft.
Flyvende pas
Pas er en totakts gangart, hvor hesten flytter for- og bagben på samme side samtidigt – og med en lang svævefase inden næste benpar rammer jorden. Derfor kaldes gangarten flyvende pas. Hastigheden ligger omkring 40 km/time og rides over korte stræk.
Lige som de øvrige gangarter kan pas rides i flere tempi. De specielle ved passen er dog, at det kun er flyvende pas i højt tempo, der er ønskeligt. Langsom pas kaldes ofte for ”grisepas” eller ”rejsepas” og kan være udtryk for, at hesten er stiv i ryggen og knap så behagelig at sidde på.
Flyvende pas er ikke en egentlig brugsgangart, da gangarten er temmelig anstrengende for hesten.
Idealet er en hurtig, kraftfuld og velrejst hest, som bliver ved med at øge farten og udstråler stor løbeglæde – og gerne lidt vildskab. Der skal være harmoni mellem hest og rytter.