På denne hjemmeside kan du læse om vores islandske heste og berner sennen hunde

Denne hjemmeside er under opbygning. så der mangler stadig mange ting bl.a. en del billeder og noget om dem af vores dyr som er gået over regnbuebroen.

 

Lidt om os

Vi bor på en dejlig landejendom ca. 16 km. øst for Viborg og 2 km fra Tjele Gods.

Til ejendommen er der ca. 6 ha, hvor de 3,5 ha bliver dyrket og resten er skov og engarealer.

Vi købte ejendommen den 1. juni 1998 og har løbende renoveret huset.

Ejendommen er bygget i begyndelsen af 30´erne som et statshusmandsbrug og er blevet gennemrestureret i 1979/80
Oprindelig var der 10 ha til ejendommen, men den foregåede ejer har solgt de 4 ha fra til Statens Forsøgsanlæg Foulum.

Den første ejer hed Poulsen og var sogneråds-formand i Tjele sogn og vi er så det 3. hold ejere.

På gården bor der pt. (2016) 8 islandske heste, 3 berner sennen hunde og 1 kat.

Vi har tidligere haft en besætning af boergeder i perioden 2000 - 2014.

Vi har også en stor køkkenhave og drivhus, så vi er rimelig selvforsynet med grøntsager året rundt. I haven er der også en del frugttræer, hvor en stor del af æblerne bliver brugt til most.

Charlotte

Charlotte er født i 1958 i Viborg.
Da Charlotte var 10 år forkyndte hun, at hun ville gerne begynde til ridning.
Så 1. august 1968 fik Charlotte sin første ridetime på Viborg Rideskole og lige siden har hun haft med heste at gøre
Charlotte fik sin første "store" hest i 1970 og han kom til at hedder Paper, da Charlottes far handlede med papirvare. 
Paper var en god lærehest som Charlotte kom til at ride MA-dressur på til landsstævner.
I 1973 flyttede familien Tams på landet, hvor der var lidt mere plads, for der var også på det tidspunkt kommet en islænder til huset. I 1976 købte Charlotte's forældre så Gordon fra Stora Hof og drev Stutteri Velds Vestergaard frem til 1992.
Efter realeksamenen tog Charlotte i vinteren 1975/76 på Skals Håndarbejdsskole.
I 1978 blev Charlotte uddannet teknisk assistent og er i dag(2016) ansat ved Viborg Kommune.

Kristian

Kristian er født 1960 i Kolding.
I dag(2016) arbejder Kristian på Vestas i Hammel, som produktionsplanlægger. Tidligere har Kristian været ansat i flyvevåbnet som pilot.
Kristian kommer også en gang om ugen på Kildehavens demensafsnit med en af vores hunde. Han startede på dette frivillige arbejde før Trygfonden begyndte at have besøgshunde.
For år tilbage red Kristian også en del konkurence, men nu bliver det mest til en ridetur i naturen omkring gården.
1990 overlevede Kristian en alvorlig kræftsygdom. Som overlever fik han både livet og nogle nye værdier forærende. Kristian er et af de (mange) tilfælde man aldrig hører om: Alene det at han overlevede højdosis-kemo, operation og stråler, samt at han i hele forløbet fik en enestående professionel og menneskelig behandling.
Men sådan forholder det sig for de fleste kræftpatienter, det er bare ikke os man hører om (det sælger ikke aviser).
Charlotte og Kristian Skanborg | Hobro Landevej 66, Formyre, 8830 Tjele - Danmark | Tlf.: 6175 9255